Moesgaard Museum er i Højbjerg lige uden for Aarhus. Her kan du opleve forskellige udstillinger, som er baseret på forskning i samarbejde med Aarhus Universitet. Det særlige ved Moesgaard Museum er selve bygningen, som er et besøg værd i sig selv.
Fantasifabrikken besøgte Moesgaard Museum en forårsdag, hvor solen skinnede og humøret var højt. Familien kom ikke for at se udstillingen, men for at nyde udsigten fra den smukke bygning. Bygningen er speciel, eftersom den er gravet ind i en skråning nord for Moesgård herregård. Selve taget er dækket med græs, den har forskudte niveauer og den er åben for alle – også uden for museets åbningstid. Det bedste af det hele er, at der er en helt enestående udsigt over Aarhus-bugten og landskabet syd for Aarhus fra tagfladen.

Taget bruges til en del: aktiviteter for børnefamilien, koncerter, picnics om sommeren og kælkebakke om vinteren. Her tilbringes mange hyggelige timer med en suveræn udsigt, men de små kan også brænde energi af på taget ved at løbe op og ned. Taget kan også bruges til at lære at trille nedad bakke, som Fantasifabrikken forsøger sig med lige her:

Læs hele indlægget om turen på FantasiFabrikkens blog lige her.